Årets rejse står for døren. Du har sparet op og glædet dig i en evighed.
Dagen er nu endelig kommet. Du smider dine velpakkede kufferter i bagagerummet, hvorefter du sætter kursen mod den valgte afrejselufthavn, hvor der venter dig en mindre glædelig overraskelse. Du bliver nemlig gjort bekendt med, at dit fly er forsinket. En flyforsinkelse er et vidt begreb – i hvert fald juridisk set. Der er nemlig stor forskel på, hvilke rettigheder du har, alt efter om du bliver forsinket med én eller tre timer. Lad os fortælle dig mere om det i artiklen.
De mest og mindst rettidige flyselskaber
Googler du fly til Spanien, vil du blive præsenteret for en række forskellige flyselskaber, som flyver til og fra Spanien. Desværre er det ikke alle flyselskaber, som er lige rettidige. Det har du formentlig allerede erfaret, hvis du jævnligt rejser sydpå og har stiftet bekendtskab med forskellige selskaber. Lad os præsentere dig for de mest og mindst rettidige flyselskaber nedenfor:
• Primera Air (gået konkurs i 2018)
• Ryanair (meget rettidigt flyselskab)
• Lufthansa (rettidigt flyselskab)
• Norwegian (rettidigt flyselskab)
• SAS (rettidigt flyselskab)
Ryanair er som udgangspunkt et godt valg, hvis man vil være mere eller mindre sikker på at undgå en flyforsinkelse. Dog er det selvfølgelig umuligt at undgå mindre forsinkelser. I dit valg af flyselskab bør du foruden rettidighed også tage højde for faktorer som pris, service, komfort og afgangstidspunkter.
Hvis du bliver forsinket på rejsen
Skulle det uheldige ske, at du bliver forsinket på rejsen, så bør du skride til handling, ved at søge kompensation hos det givne flyselskab. Du får dog kun noget ud af at starte en sag, såfremt flyet var forsinket med minimum tre timer. En forsinkelse på under tre timer giver nemlig ikke ret til kompensation. Netop derfor er det vigtigt at fastlægge, hvor mange timer flyet var forsinket.
Antager vi, at du og din familie besøger enten Barcelona, Sevilla, Madrid, Malaga eller Andalusien, så vil der være mulighed for at få 400 euro i erstatning pr. passager. På længere flyvninger kan man få helt op til 600 euro i erstatning. Erstatningssatsen bestemmes af afstanden til destinationen.
Hvordan søger jeg erstatning?
Som flypassager og forbruger har du mulighed for at sende et erstatningskrav direkte til flyselskabet. Du skal i den anledning huske at medsende alle dokumenter med relation til den berørte flyvning. Det gælder både kvitteringer, kopi af boardingpas, dokumentation for forsinkelsen m.v. Herefter kan du blot læne dig tilbage og afvente en tilbagemelding.
Har du ikke held med ovenstående, kan du i stedet søge erstatning gennem et juridisk selskab, som råder over både advokater og jurister med speciale i flyforsinkelser. Disse fagpersoner vil med al sandsynlighed kunne hjælpe dig med at hente din erstatning hjem. Du betaler kun for ydelsen, hvis du vinder sagen og dermed får udbetalt en større erstatningssum. Ergo har du intet at tabe.